Kilder & arkiver

Sådan kommer du i gang

De vigtigste danske kilder

Kirkebøger

Præstens protokol over fødsler/dåb, konfirmation, vielser og begravelser. Den bærende kilde i dansk slægtsforskning, og for de flestes vedkommende brugbar tilbage til omkring 1660–1814 afhængigt af sognet. Kirkebøgerne er skannede og frit tilgængelige, men ikke søgbare på navn — du skal kende sognet og året.

Folketællinger

Optællinger af hele befolkningen, husstand for husstand — fra 1787 og fremefter. Store dele er indtastet og søgbare på navn i Dansk Demografisk Database. Her får du alder, fødested, erhverv og hele husstanden i ét hug.

Politiets registerblade (København)

Boede slægten i København mellem 1890 og 1923, er registerbladene en guldgrube: hver person har et kort med alle adresser, ægtefælle og børn. Søgbart på navn.

Lokalarkiver og kirkebogsregistreringer

Frivillige har indtastet enorme mængder kirkebogsdata sogn for sogn. Det sparer dig ofte for timer i skannede protokoller — men tjek altid den originale kirkebog til sidst, for afskrifter indeholder fejl.

Databaser vi bruger

• Arkivalieronline (Rigsarkivet) — skannede kirkebøger, folketællinger og meget mere. Gratis.
• Dansk Demografisk Database — søgbare folketællinger og udvandrerlister.
• Danske Slægtsforskere — Kom i gang — foreningens vejledninger, kildeoversigter og lokalafdelinger.
• Rigsarkivets vejledninger — hvad findes hvor, og hvordan læser man det.
• FamilySearch — gratis, stort internationalt indeks med mange danske kilder.
• Politiets Registerblade — københavnske adresser og husstande 1890–1923.
• Sall Data — frivilliges kirkebogsregistreringer, sogn for sogn.

Skulle et link være flyttet, kan du som regel finde tjenesten ved at søge på navnet — de danske arkivtjenester skifter af og til adresse.

Slægtens rødder uden for Danmark

Familiens overlevering peger to steder hen: mod Frankrig, hvor slægten skulle være flygtet som huguenotter, og mod Polen. Det er endnu ikke dokumenteret, og der er to måder at læse det på — begge værd at forfølge:

• To adskilte grene. En fransk-reformert linje og en polsk linje, som mødes et sted i Danmark ved et giftermål.
• Én rute. Mange huguenotter flygtede først til Brandenburg-Preussen og videre østpå. En familie kan altså være fransk af oprindelse og polsk af bopæl, inden den nåede Danmark.

Efternavnets -ski-endelse er slavisk, ikke fransk. Det udelukker ikke huguenot-sporet, men det betyder, at navnet sandsynligvis er antaget eller ændret undervejs — og så er det ikke navnet, men personerne, man skal følge.

Det franske spor: huguenotterne

Reformerte trossamfund blev anerkendt i Danmark i 1685, samme år som forfølgelserne i Frankrig for alvor tog fart. To steder er afgørende:

• Fredericia. I 1720 blev en gruppe franske reformerte indkaldt til byen på kongeligt privilegium og fik deres egen menighed. Menighedens kirkebøger dækker 1722–1976 og er skannet på Arkivalieronline. Dertil findes kolonistlisterne fra 1720, skifter fra 1722–1781 og borgerskabsprotokoller.
• København. Den fransk-reformerte menighed går tilbage til 1685. FamilySearch har materiale fra menigheden fra 1686 til 1894.

Vær opmærksom på, at de reformerte menigheders kirkebøger er ført uden for folkekirkens sognekirkebøger. Leder man kun i sognet, finder man ingenting — familien kan sagtens have boet der uden at optræde i sognets bog. Huguenotsamfundet i Danmark udgiver litteratur om slægterne, og pastor J. Ludwigs værk fra 1896 om Fredericia-familierne er stadig standardværket.

Det polske spor

Fra 1893 og frem til slutningen af 1920'erne kom titusindvis af polske landarbejdere til Danmark — de såkaldte roepolakker — først og fremmest til Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Mange blev, giftede sig ind og fik fordansket deres navne af myndighederne. Er der en polsk gren, er det den mest sandsynlige vej ind i landet.

• Politiets udlændingesager — ofte med fødselsdato, hjemsogn og familieforhold.
• Katolske menigheders kirkebøger — de fleste polske indvandrere var katolikker og optræder derfor ikke i sognekirkebøgerne.
• Naturalisationssager ved ansøgning om dansk statsborgerskab.
• Navneændringer — notér enhver stavevariant du støder på; den oprindelige form kan afvige markant fra den, familien bruger i dag.
• Immigrantmuseets materiale om roepolakkerne og Danske Slægtsforskeres kildeoversigt om samme.

Sådan noterer vi kilder

En oplysning uden kilde er et rygte. På hver personside står det, vi kan dokumentere. Vi skriver kilder på denne form, så andre kan finde dem igen:

Er du usikker på en oplysning, så skriv den ind alligevel — men markér den som usikker i notefeltet. En åben løs ende er bedre end en pæn gætværk-side.

Bidrag til arkivet

Siden lever af, at familien fylder den op. Du kan hjælpe med:

• Fotografier — gerne med navne, sted og år på bagsiden
• Datoer og steder, vi mangler (se de tomme felter på personsiderne)
• Erindringer og historier, korte som lange
• Rettelser — hvis noget her er forkert, vil vi meget gerne vide det

Skriv til Martin på martin@seratski.dk — store bidrag som små. Er du i tvivl om noget er værd at sende, så send det; det er lettere at sortere fra end at finde frem.