Otte slægtled
Fra en hyrde i 1756 til i dag
Stamtræet viser, hvem der er hvis barn. Historierne viser, hvad det betød. Her er den tredje ting: hvornår. Hvert liv er en bjælke på den samme tidsakse, så man kan se, hvor de rørte ved hinanden — og hvad der skete i verden imens.
Alt står i selve tegningen — årstallene i verdenshistorien lodret langs deres egen streg, slægtens stilling i striben nederst. Klik på hvad som helst for at læse mere. Enderne toner ud, hvor vi ikke kender datoen præcist; det er ikke en fejl i tegningen, men et forbehold vi har valgt at vise.
På en lille skærm er der ikke plads til at skrive verdenshistorien ind i figuren. Den står i listen nedenfor.
Hvordan den er tegnet
Navne og datoer kommer fra arkivets egen datafil — de samme, der står på stamkortene. Rettes en dato ét sted, retter den sig her.
Ægtefællerne er med som lysere bjælker. De står i samme række som den, de var gift med, men tyndere og i en anden farve — så øjet stadig kan følge den ene linje gennem otte slægtled. Klik på dem som på alle andre.
Nulevende i familien står kun med navn. De har ingen bjælke, fordi de ikke har offentlige datoer i arkivet. Det er med vilje, og det er den samme regel som alle andre steder på siden.
Jordstriben nederst er en tolkning. Ordene er kildernes egne — pastuch, parobek, wyrobnik, gospodarz — men højden er vores måde at sige, hvor meget de betød: om manden tjente i en andens hus, havde sit eget hjem, eller havde jord. Striben rejser sig ét sted i hundrede år, og den falder igen. Klik på et trin for at se, hvilket dokument ordet står i.
Hvor en person mangler dødsdato, går bjælken frem til det sidste år, hvor et dokument viser personen i live, og toner derefter ud. Vi opfinder ikke årstal for at gøre tegningen pæn.